Ansættelsesforhold

Ansatte

Som ansat hos os har alle lige muligheder. Vi stræber efter at give et sikkert og sundt arbejdsmiljø uden ulykker.
Diskrimination tolereres ikke, herunder diskrimination i forbindelse med ansættelse, kompensation, uddannelse, forfremmelse, opsigelse,  etnicitet, nationalitet, religion, køn, eller seksuel præference. Vi tolererer ikke nogen form for vold, mobning eller chikane i arbejdsmiljøet.

Onboarding

Onboarding er det sidste skridt i en vellykket rekruttering. Onboarding handler om at give dig den bedst mulige start i dit nye job.

Introduktion / prøvetid

Som nyansat får du en fast kontaktperson, som du kan spørge til råds, og som vil hjælpe dig godt i gang. Introduktionsforløbet / prøvetiden følges altid op af en samtale inden fastansættelse.

Ansættelsesforhold

Dit ansættelsesforhold fremgår af din kontrakt og / eller af de gældende overenskomster. Overtræder du ansættelsesregler og interne regler, kan det få konsekvenser for din ansættelse.

Persondatabehandling

Hos Give Steel tager vi behandlingen af dine persondata alvorligt. Alle medarbejdere er beskyttet af reglerne i Databeskyttelsesforordningen. Du er altid sikret en rimelig og gennemsigtig databehandling i overensstemmelse med gældende regler.

Adresseændring

Du bør altid oplyse din nye adresse til din arbejdsgiver, så hvis du flytter, skal dette meddeles til ADM-HR.

Aflønning

Give Steel er medlem af Dansk Industri (DI) og følger deres overenskomst.

Link til Overenskomst – Timelønnet

Link til Overenskomst – Funktionær

Lønudbetaling

Lønudbetalingen finder sted hver 14. dag i lige uger for timelønnede og månedligt for funktionærer. Lønnen overføres til den konto, som er anført på ansættelsespapirerne.

Der fremsendes en lønspecifikation på e-boks med en nærmere angivelse af lønnen samt det nettobeløb, der overføres til din konto. Beløbet er disponibelt på dispositionsdatoen, som er anført på lønspecifikationen.

Adgangsforhold

Ved ansættelse udleveres en nøglebrik, som giver adgang til de områder af virksomheden, der er nødvendige for den enkelte medarbejder. Nøglebrikken skal afleveres ved fratrædelse. I modsat fald vil der blive tilbageholdt kr. 100,- af den sidste løn.

Arbejdstid

Du skal være klædt om (hvis det er påkrævet) og klar til at gå i gang med arbejdet, når din arbejdstid begynder.

Administration Mandag-torsdag:

Fredag:

07.00-16.00

07.00-12.00

Produktion Mandag-torsdag:

Fredag:

07.00-15.30

07.00-12.00

Dagshold Mandag-torsdag: 06.00-16.00
Aftenhold Mandag-torsdag: 15.30-01.30
Nathold Mandag-torsdag: 20.00-06.00
14/14 06.00-18.00

18.00-06.00

Lærlinge Mandag-torsdag:

Fredag:

07.00-15.30

07.00-12.00

Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer ekskl. pauser.

Der kan være lavet individuelle aftaler, flex-ordninger mm.

Registrering af arbejdstid

Du skal indtaste din arbejdstid i arbejdstidsregistreringssystemet TimeMap. Du bliver oprettet i TimeMap ved ansættelsen.

Pauser

Der afholdes pause hver morgen og middag for dagshold.

Der afholdes pause hver aften for aftenhold og aften og morgen for nathold.
Pauserne regnes ikke som arbejdstid, og der udbetales derfor ikke løn. Det samme gælder i forbindelse med udearbejde. Produktionsmedarbejdere og montører stempler ind/ud i forbindelse med pauser.

Der afholdes følgende pauser i løbet af arbejdsdagen:

Brande

  • Morgenmad:   08.30-10.15  (weekend: 08.30-09.30)
  • Frokost:           12.00-13.15   (fredag 11.30-12.00)
  • Aftensmad:     23.00-23.45
  • Morgenmad:   04.00-04.30

Aarhus

  • Morgenmad:  09.00-10.00
  • Frokost:           12.00-13.00

Omklædning

Der er mulighed for omklædning på virksomheden med tilhørende brusefaciliteter. Du vil få et skab med tilhørende hængelås stillet til rådighed (timelønnede). Nøglen skal afleveres ved fratrædelse. I modsat fald vil der blive tilbageholdt kr. 100,- af den sidste løn.

Forlad altid omklædnings- og toiletfaciliteterne som du selv ønsker at forefinde dem.

Tavshedspligt

Fortrolige informationer, du modtager – eller får kendskab til – under dit ansættelsesforhold må ikke viderebringes til personer uden for virksomheden. Dette gælder også efter ansættelsesforholdets ophør, og når du bruger sociale medier. Vi forventer generelt, at du håndterer og behandler fortrolig information omhyggeligt, så informationen hverken videregives eller efterlades, så den kan tilegnes af uvedkommende – såvel eksternt som internt.

Loyalitet

Vi opfordrer til omtanke og ansvarlighed.

Du har loyalitetspligt overfor Give Steel, hvilket betyder, at handlinger og udsagn ikke må skade Give Steel.

Det er grundlæggende for din ansættelse, at du medvirker til, at virksomheden klarer sig bedst muligt. Hvis der opstår problemstillinger, du ikke selv kan løse eller du er utilfreds med arbejdet, skal du gøre din leder opmærksom på det.

Whistleblower

Hvis du er bekymret for eller har mistanke om, at nogen tilsidesætter vores regler, kan du kontakte din leder og dele din bekymring med vedkommende. Du kan læse mere om vores whisteblowerordning her

Sygdom & Fravær

Sygdom/sygefravær defineres som:

  • Egen sygdom
  • Delvis syg (hvis en medarbejder går syg hjem i løbet af arbejdsdagen)
  • Arbejdsskader

Sygemelding

For funktionærer gælder, at hvis du på grund af sygdom er forhindret i at møde på arbejde, skal din leder kontaktes pr. telefon, og IKKE sms eller e-mail, senest kl. 07.00 samme dag.

For produktionen gælder, at de ved sygdom skal ringe til Torben Larsen på 4026 4453 og give deres værkfører besked.

Manglende fremmøde uden sygemelding vil være at betragte som ulovlig udeblivelse. I sådanne tilfælde er virksomheden ikke forpligtet til at betale sygeløn/sygedagpenge, og det kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

Hvis du bliver syg på arbejdspladsen, skal du henvende dig til din leder, inden virksomheden forlades.

Ved sygdom indenfor de første otte ugers ansættelse betales sygedagpenge af kommunen (timelønnede).

Fra 9. uge og indtil 6 måneders ansættelse betales sygedagpengene, svarende til dagpengesatsen, af Give Steel A/S. Efter 6 måneders ansættelse betales fuld løn i op til 14 uger, hvorefter der betales sygedagpenge af kommunen (timelønnede).

Ved arbejdsskade betales – uanset anciennitet – fuld løn i op til ni uger, hvorefter der betales sygedagpenge af kommunen (timelønnede).

Definition af fravær

Fælles betegnelse for alle årsager til sygdom, det vil sige:

Barnets første sygedag

Ved barnets første sygedag henholder Give Steel sig til overenskomsten.

For funktionærer gælder at sygemelding skal ske til din leder pr. telefon og IKKE sms eller e-mail senest kl. 07.00 samme dag.

For produktionen gælder, at sygemelding skal ske til din værkfører samt til Torben Larsen pr. telefon på 4026 4453 senest kl. 07.00 samme dag. Besked pr. SMS eller e-mail godkendes ikke.

Manglende fremmøde uden sygemelding vil være at betragte som ulovlig udeblivelse, virksomheden er ikke forpligtet til at betale sygeløn/sygedagpenge, og det kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Barnet er under 14 år og har ophold hos den ansatte.
  • Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag. Man kan ikke afholde barnets første sygedag i 2 på hinanden følgende dage.

Barsels- & Forældreorlov

Du er omfattet af den gældende lovgivning omkring graviditets- og barselsorlov.

Barselsloven regulerer forholdende omkring barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov.

Er du i den lykkelige situation at være gravid, husk da at kontakte din leder i god tid. Det samme gælder, hvis du ønsker fædreorlov eller forældreorlov. Dette af hensyn til planlægningen af forløbet.

Link til Sygdom & Fraværspolitik

Link til Ligebehandlingsloven

Link til Barselsloven

Fratrædelse

Selvvalgt fratrædelse

Hvis du fratræder efter egen opsigelse, skal du sørge for en informativ overlevering af dit område i god tid inden fratrædelsen.

Afskedigelse

Når afskedigelse er uundgåelig skal det sikres, at afviklingen sker på en måde, så ansættelsesforholdet for berørte medarbejdere sluttes på en rimelig måde.

Hvis du fratræder dit job hos Give Steel, skal du aflevere arbejdstøj, værktøj, nøgler samt sikkerhedsudstyr, tlf., computer, bøger og andet, som du måtte have fået udleveret.

Ved manglende tilbagelevering af tøj trækkes medarbejderen kr. 500,- pr. del i løn ved sidste lønkørsel. Når kontoen er opgjort, vil vi tilbagebetale beløbet.

Opsigelsesvarsel

Se ansættelseskontrakten for yderligere oplysninger vedrørende opsigelsesvarsel.

Anbefaling

Ved ophør af ansættelse kan der gives en anbefaling, hvis det ønskes. Anbefalingen udarbejdes af ledelsen.

Funktionærer har altid ret til en bekræftelse på ansættelsen.

Link til fratrædelsespolitik

Ferie & Frihed

Ferie

Der afholdes tre ugers sommerferie, som i god tid vil blive slået op på opslagstavlen eller på info-skærmen i kantinen. Desuden holdes der fast ferie mellem jul og nytår.

Link til Ferieloven

Helligdage

Følgende dage er helligdage for alle typer medarbejdere:

  • Nytårsdag
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • 2. påskedag
  • St. Bededag
  • Kristi Himmelfart
  • 2. pinsedag
  • 1. og 2. juledag

Medarbejdere, der er omfattet af Industriens Overenskomst, har som udgangspunkt fri på ovenstående helligdage. Herudover er følgende dage fridage efter overenskomsten:

  • 1. maj
    • En almindelig arbejdsdag for funktionærer og timelønnede.

  • Grundlovsdag
    • En hel fridag for funktionærer og timelønnede.

  • 24. december
    • En hel fridag for funktionærer og timelønnede.

Fridagene regnes fra klokken 06.00 eller fra normal daglig arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag.

Læge-/tandlægebesøg

Læge- og tandlægebesøg er selvbetalte og skal som udgangspunkt lægges uden for arbejdstiden. Hvis konsultationen ikke kan lægges udenfor arbejdstiden, skal frihed hertil aftales med din leder i forvejen.

Dødsfald/begravelse

Ved dødsfald i nærmeste familie gives tre dages fri med fuld løn (gælder også bonusforældre).

Hvis du har behov for yderligere fri, må du drøfte det med din leder således, at I finder en løsning, der tilgodser både dine og vores behov bedst muligt.

I en konkret aftale kan indgå yderligere en dag eller to med afvikling af ferie, afspadsering og afholdelse af tjenestefrihed uden løn.