Mobil svejsetrailer

Vores tilbud til skoler, institutioner og kommuner

Ni veludstyrede svejsekabiner

Svejsetraileren har i alt ni svejsekabiner, fuld udstyret med udluftning, komplet svejseværk og sikkerhedsudstyr.

Alle svejsekabiner er udstyret med MAG, TIG og MMA svejsere, højdejusterbare arbejdsborde og svejsefiksture, udsugning samt diverse personlige værnemidler. Alt udstyr i kabinerne er sammenligneligt med det, som vi bruger på fabrikken i Brande.

Der stilles ikke krav til den enkelte kursist omkring særlig påklædning.

Det rullende værksted

Svejsetraileren har fuldt udstyr, så de unge kan prøve kræfter med, hvordan det er at svejse. Ved at få det i hånden kan det være med til at skabe en lyst til at arbejde i stålbranchen.

Det rullende værksted kører gerne rundt i hele landet. Det handler om at øge interessen og se de mange muligheder, der er i faget som smed. Det er en branche, hvor der er særdeles gode jobmuligheder efter endt uddannelse.

Fabriksbesøg i Brande

Det er også muligt at komme ud på fabrikken i Brande. Her kan et besøg i svejsetraileren kombineres med en rundtur på fabrikken, hvor det er muligt at få et indblik i produktion og industri. På rundturen ser man forskellige typer af stålkonstruktioner, avanceret robotteknologi, svejseopgaver og hører mere om en helt almindelig hverdag i produktionen.

Hos Give Steel har vi fokus på fremtidens unge. Derfor vil vores dygtige uddannelsesansvarlige, udover information om uddannelsen til klejnsmed, også præsentere de mange andre uddannelser, som vi tilbyder.

Det gælder for eksempel automatiktekniker, lager- og logistik, ernæringsassistent, overfladebehandler, indkøber mv.

Jeg havde ingen planer med kurset, der har vist sig at skulle vende op og ned på mit liv. Med kursusbeviset åbnede sig nye muligheder for at komme videre og væk fra kriminalitet.

I dag er jeg ansat hos Give Steel med henblik på en lærlingekontrakt som smed. At tage kurset har betydet alt for mig. Jeg har fået blod på tanden, et arbejde og på sigt en uddannelse.

– Nicolaj

 

Motiveret til uddannelse

Hovedformålet med svejsetraileren er at skabe interesse for smedefaget. Evalueringer viser, at størstedelen af kursisterne i svejsetraileren efter et kursus føler sig motiveret til at tage en uddannelse – og at de fleste finder kurset relevant i forhold til fremtidige erhvervsvalg eller fravalg. Det er hele idéen bag svejsetraileren: at motivere til uddannelse, fordi vi tror på, at uddannelse giver et bedre arbejdsliv, og at et job giver mennesker identitet og et ståsted i livet. 

Oplev magien

Mange af de unge, der stifter bekendtskab med svejsefaget i svejsetraileren, har dårlig erfaring med skolearbejde. Mange er udfordret på boglige evner, har en kriminel fortid, diagnoser, tidligere misbrug, dårligt selvværd. Men i svejsetraileren lærer man ikke kun at svejse.

Her bliver man mødt som menneske. Vi oplever, at vores anerkendende tilgang til kursisterne får dem til at vokse, fordi de bliver mødt med tillid og ligeværdighed. De oplever, måske for første gang i lang tid, ros og anerkendelse. Det skaber magi hos mennesker, der er udfordret eller uafklarede og hos dem, der ikke tidligere er blevet set, hørt eller taget seriøst. Det kursusbevis, som kursisten får efter endt kursus, er ofte det eneste diplom, han eller hun nogensinde har modtaget. Det er mere end papir. Det er anerkendelse for godt arbejde og et boost til selvtilliden.

Kontakt os for mere information: