Awards

Give Steel vinder

Gennem årene har Give Steel vundet adskillige priser og titler både som virksomhed, på specifikke projekter og indenfor ledelse.

2020

Torben Larsen, Årets Ejerleder

Torben Larsen var en af de tre ejerledere i Midtjylland, der i oktober måned 2020 fik tildelt prisen ”Årets Ejerleder 2020”. Torben Larsen fik prisen for sit bidrag til fællesskabet og samfundet i en svær tid. Under dansen med Corona har Torben internt i Give Steel afskaffet ordet krise, holdt fokus på forretningen, taget socialt ansvar og beroliget ellers bekymrede medarbejdere.

2020

2020: Illulissat Isfjordcenter, Tekla BIM Award

I maj 2020 blev projektet på Grønlands vestkyst nomineret til en Tekla BIM Award for den 3D-modellering vores Give Steel BIM og Designafdeling i Polen udførte på projektet. I juni 2020 fik projektet prisen for modelleringen af de trekantede stålrammer, der i et ekstraordinært naturområde skal være med til at skabe fokus på klimaforandringer på Grønland.

2019

K.B. Hallen, Awards of Merit, Den Europæiske Stålpris

Den Europæiske Stålpris, Awards of Merit, uddeles af The European Convention for Constructional Steelwork (ECCS). Den internationale dommerkomité, der stod for kåringen, fremhævede konstruktionens enkelhed, hvor stålbuerne understøtter elementer af beton og indgår i både tag- og dækkonstruktion. Noget der giver styrke til store søjlefri spænd og høj robusthed.

2013

Give Steel, Børsen Gazelle

Kort fortalt er Børsens definitionen på en gazelle: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

2012

Torben Larsen & Teil Bechmann, Industriens branchearbejdsmiljøråds toplederpris

Prisen gives for at investere, engagere sig i og arbejde strategisk med arbejdsmiljø og trivsel. Torben Larsen og Teil Bechmann fik prisen for at skabe balance mellem et sikkert arbejdsmiljø og en sund forretning.