Få en uddannelse hos Give Steel
Lær gennem praksis i en international produktionsvirksomhed
Praktik og uddannelsesforløb i en international virksomhed
Hos Give Steel tilbyder vi praktik og uddannelsesforløb for unge, der ønsker at lære gennem praksis.
Vi tror på, at gode erfaringer tidligt i livet kan åbne døre senere og hjælpe unge med at finde deres vej i uddannelse og arbejdsliv.
Hos os lærer du gennem handling, ansvar og fællesskab i en moderne produktionsvirksomhed med internationale projekter, hvor virksomheden vil spille en aktiv del af din vej mod en stærk faglig og personlig udvikling.
Vi uddanner inden for disse fag
- Bearbejdningssmed
- Klejnsmed
- Overfladebehandling
- Lager- og logistikoperatør
- Lager- og terminaldisponent
- Automatiktekniker
- Økonomiassistent
- Indkøbsassistent
- It support
- Gastronom
- Ernæringsassistent
Uddannelse med mening og muligheder
Uddannelse er ikke et endeligt valg. Det rigtige forløb kan åbne døre til muligheder, man ikke selv kan forudse.
Hos Give Steel betyder det, at du:
- Lærer ved at være hands-on – ikke kun i teori.
- Får ansvar og opgaver, der udvikler dig.
- Bliver en del af et arbejdsmiljø med respekt, støtte og fællesskab.
Vi ønsker, at alle elever og praktikanter går herfra med følelsen af, at der er brug for dem – og at de har en plads på arbejdsmarkedet.
“Skolen var udfordrende, og jeg fik ikke taget 9. klasse. Efter et EGU-forløb og flere svejsekurser fik jeg min drøm opfyldt om at arbejde som svejser på Give Steel . Her har jeg fået opbakning og støtte til at tro på mig selv . Efter 8 år som svejser er jeg nu gået i lære som klejnsmed. Nu skal jeg bare have den uddannelse i hus”
Ditlev, klejnsmedlærling
Erhvervspraktik – få erfaring fra virkeligheden
Søger du erhvervspraktik i folkeskolen, eller leder du som forælder eller lærer efter en praktikplads til en elev?
Vi tilbyder erhvervspraktik, hvor elever får indblik i hverdagen i en moderne produktions- og industrivirksomhed, som vi ved kan gøre en forskel for, hvordan unge vælger uddannelse og job senere.
Praktik hos os betyder:
- Et trygt og meningsfuldt ophold.
- Indblik i virkelige arbejdsopgaver.
- Vejledning og støtte under hele forløbet.
Her lærer eleverne med hele kroppen gennem praktisk arbejde og mærker hverdagen på en arbejdsplads.
Juniormesterlære – skole og praktik kombineret
Hos Give Steel indgår vi gerne aftaler om juniormesterlære, hvor elever kombinerer skole og praktik i en virksomhed.
Her får elever mulighed for at:
- Arbejde med faglige opgaver i praksis.
- Tage ansvar i virkelige arbejdssituationer.
- Udvikle både faglige og personlige kompetencer.
For nogle unge giver det mening at lære gennem handling, ansvar og virkelige arbejdssituationer, og dem vil vi gerne give mulighed for at opleve, at de kan lykkes i et arbejdsliv.
EGU-forløb i samarbejde med FGU-skoler
Vi samarbejder med FGU-skoler om EGU-forløb, hvor eleven får støtte til at blive klar til en egentlig erhvervsuddannelse. Forløbet bygger bro mellem teori og praksis.
Forløbet hjælper elever med at:
- Opbygge faglige kompetencer.
- Finde retning og motivation.
- Få erfaring fra arbejdsmarkedet.
Ved at opbygge arbejdsidentiteten og give eleven erfaringer, kan overgangen til videreuddannelse eller job blive lettere.
Fleksibel uddannelse – plads til dig
Ikke alle lærer i samme tempo. Derfor støtter vi fleksible uddannelsesforløb, hvor elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse på vilkår, der passer til deres situation.
Det giver mulighed for:
- At tage en faglig uddannelse i et passende tempo.
- At udvikle kompetencer med fokus på trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Med et fleksibelt uddannelsesforløb for eleven kan der skabes et arbejdsliv og hverdag, som foregår på deres præmis.
Bliv klar til uddannelse med vores aspirantforløb
Hos Give Steel behøver du ikke topkarakterer for at starte hos os. Vores aspirantforløb er for dig, der har brug for støtte og struktur til at komme i gang med arbejde eller uddannelse.
Forløbet varer typisk 3 måneder, hvor vi hjælper dig med at opbygge nye vaner, fastholde struktur og få troen på dig selv og dine muligheder. Vi støtter både fagligt og personligt – fra meningsfulde arbejdsopgaver og gode kolleger til hjælp med personlige udfordringer, hvis det er nødvendigt.
Mange aspiranter går videre i uddannelse hos os – og langt de fleste gennemfører. Med den rigtige støtte øges chancen for succes markant, fordi vi tror på, at alle kan lykkes, når de mødes med ansvar, forståelse og opbakning.
Passer disse uddannelser ikke til dig? Så kan du også…
Give Steel tilbyder mange forskellige uddannelses- og praktikforløb – uanset om du går i folkeskole, tager en erhvervsuddannelse eller studerer til ingeniør.
- Bliv smedelærling – tag en erhvervsuddannelse inden for metal og produktion.
- Ingeniørpraktik– prøv praktik, mens du studerer til ingeniør.
Uanset hvilken vej du vælger, er du altid velkommen til at kontakte os hos Give Steel.
Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde plads til alle, men vi gør os umage for at vurdere hver enkelt ansøgning grundigt og undersøge, om der kan skabes en god løsning. Vi arbejder målrettet på at rumme mange forskellige måder at være og lære på.
Som en aktiv del af Ungeløftet udvikler vi løbende vores indsats for at blive endnu bedre til at inkludere og beskæftige mennesker med forskellige forudsætninger.
Skolebesøg hos Give Steel
Vi tager gerne imod skoleklasser og uddannelsesinstitutioner, som ønsker at besøge en moderne industrivirksomhed.
Under et skolebesøg tilbyder vi:
- Rundvisning i produktion og værksteder.
- Oplevelse i vores svejsetrailer.
- Indblik i hverdagen i en international produktionsvirksomhed.
Vi ønsker, at alle elever går herfra med en oplevelse af, at der er mulighed for dem hos os – uanset deres uddannelsesvalg.
Skal du være en del af Give Steel?
Send en skriftlig ansøgning og dit CV pr. email via vores rekrutteringsportal her.
Spørgsmål rettes til CSR-vejleder Henriette Leth på tlf. +45 30 90 03 26
Henriette får mennesker til at lykkes
Som CSR‑vejleder og virksomhedens omsorgsgen følger Henriette vores praktikanter, elever og lærlinge gennem deres uddannelses- og praktikforløb.
Hun skaber rammerne for, at alle kan udvikle sig, trives og nå deres fulde potentiale – både på jobbet og i livet.