Scenariesourcing giver overblik over klimaaftryk og råvarevalg
Give Steel hjælper bygherrer, rådgivere og entreprenører med at sammenligne råmaterialers klimaaftryk og identificere løsninger med et lavere CO2-aftryk.
CO2-sammenligning af råvarer
Valg af råvarer er et vigtigt parameter i arbejdet med at reducere klimaaftrykket fra stålkonstruktioner.
Hos Give Steel anvender vi scenariesourcing som værktøj til at sammenligne forskellige materialevalg inden for projektets tekniske og økonomiske rammer. Det giver overblik over sammenhængen mellem pris og klimaaftryk og gør det muligt at vurdere forskellige løsninger på et dokumenteret grundlag.
CO2-beregningerne udføres af medarbejdere med erfaring inden for klima, miljø, LCA (Life Cycle Assessment) og EPD (Environmental Product Declaration).
Tæt samarbejde
Tidlig involvering giver bedre mulighed for at vurdere forskellige materialevalg og konstruktionsløsninger i projektet.
Gennem dialog og samarbejde med bygherrer, rådgivere og entreprenører kan vi bidrage med viden om materialer, konstruktionsprincipper og muligheder for at reducere klimaaftrykket fra stålkonstruktionen. Herunder valg af CO2-reduceret stål og designoptimering baseret på projektets konkrete forudsætninger.
Præcise CO2-beregninger
Alle Give Steels stålkonstruktioner er EPD-deklareret til brug for internationale bæredygtighedsstandarder. Hvis der er brug for at kende det endelige og mere præcise CO2-aftryk for den enkelte stålkonstruktion, udregner vi konstruktionsens CO2-udledning efter tredjepartscertificeret EPD-data fra de stålværker, der leverer råvaren til projektet med tilføjelse af Give Steels EPD-tal for produktion og transport.
Vi understøtter alle bæredygtighedscertificeringer: DGNB, BREEAM, LEED, Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, Miljöbyggnad m.fl..
”Vi arbejder ud fra en sagsorienteret tilgang, hvor scenariesourcing og tidlig involvering kan reducere stålkonstruktionernes CO2-aftryk. I udvalgte projekter har vi set reduktioner på op til 40 %, når materialevalg indgår tidligt i beslutningsprocessen,” siger indkøbschef Ole Lyng Hansen.