Stålkonstruktion til domiciludvidelse hos anerkendt tøjbrand
Give Steel har leveret og monteret stålkonstruktionen for K.G. Hansen & Sønner A/S i forbindelse med en markant udvidelse af domicilet hos en større dansk tøjvirksomhed.
Projektet omfatter en tilbygning i flere etager, der skal rumme administration, kontorer, showrooms, et nyt fotostudie og flere arbejdspladser. Tilbygningen er tilpasset det skrånende terræn, hvilket sikrer en naturlig integration i landskabet. Den nye bygning forbindes delvist underjordisk med det eksisterende domicil, og der etableres både parkeringskælder samt yderligere parkeringspladser i terræn.
Tilbygningen skaber moderne faciliteter, der understøtter et godt arbejdsmiljø og flere medarbejdere, samtidig med at projektet reducerer miljøpåvirkningen gennem materialeeffektivitet og bæredygtige løsninger.
Specialdesignede GSY-bjælker til bærende konstruktion
Til byggeriets bærende konstruktion har Give Steel leveret og monteret ca. 467 tons stål. Her er anvendt opsvejste GSY-bjælker, hvilket er en optimeret form for kompositbjælker, der kombinerer stål og beton.
Bjælkerne er designet specifikt til projektet og indgår i etagedækkene, hvor de sikrer maksimal fleksibilitet, reducerer materialeforbruget og optimerer både pris og CO2-aftryk. Valget af denne løsning understøtter bygningens ambitiøse mål om DGNB Guld med Diamant-certificering.
| Information | |
|---|---|
| Byggeperiode: | 2023-2026 |
| Lokation: | Stilling |
| Type: | Tilbygning |
| Areal i alt: | 4.800 kvm + 4.400 kvm p-kælder |
| Tons stål: | 467 ton |
| Certificering: | DGNB Guld med diamant-certificering |
| Samarbejdspartnere | |
| Bygherre: | Anonym |
| Arkitekt: | AART ARCHITECTS DK WEST A/S |
| Ingeniør: | Artelia Denmark |
| Kunde: | K.G. Hansen & Sønner A/S |
| Stålkonstruktion: | Give Steel A/S |
Samspil mellem stål og beton
En særlig udfordring i projektet har været montagen af stålet i tæt samspil med betonen. Normalt håndteres dette af betonleverandøren, men Give Steel har i dette projekt haft ansvaret for koordineringen.
Det omfattede flere stålsamlinger, og en del af betonen blev udført som in situ-støbt. Den komplekse opgave blev løst i tæt samarbejde med de øvrige aktører og udført i etaper, der stillede skarpe krav til projektets fremdrift og kvalitet.
Byggeriet forventes færdiggjort i 2026.
BIM kreditering: Give Steel BIM & Structural Design
Visualisering: AART ARCHITECTS DK WEST A/S
Uanset om du er i den tidlige projekteringsfase eller klar til at indhente tilbud, står vores specialister klar til at rådgive om stålkonstruktioner, designoptimering, CO2-reduktion og projektspecifik dokumentation. Kontakt os, og lad os tage en uforpligtende dialog om dit projekt.
Kontakt os allerede i dag!
Give Steel
Salg og Teknik
Mads Emil Holmgaard Madsen
Salgsingeniør
Tel.: +45 61 42 01 02
E-mail: meh@givesteel.com