Classic Car House (CCH)
Visionen for Classic Car House
Et levende bilunivers og samlingspunkt for klassiske biler med museum, eventlokaler, værkstedsaktiviteter, restaurant/café, bilhandel og bilhotel. Et sted der kan lokke såvel passionerede bilentusiaster og andre nysgerrige sjæle til at dykke ned i en fælles kulturarv.
I alt er der tale om 17.500 m2 fordelt på fem separate bygninger i en kombination af nybyggeri og bevaringsværdigt byggeri.
Stålkonstruktionen til det nyopførte bilhotel og den fritliggende bygning med bilhandel er en del af dette ambitiøse projekt og bilunivers.
Stålkonstruktionen
Det arkitektoniske har været styrende for dette projektet. Byggeriet er opført af EK Entreprise A/S i en team-entreprise, hvor entreprenør og bygherre i samarbejde med bygherrerådgiver og øvrige rådgivere har gennemført projektering og udførelse af projektet i et åbent og integreret samarbejde.
Information | |
---|---|
Byggeperiode: | 2021-2022 |
Lokation: | Kongens Lyngby |
Type: | Erhversbyggeri |
Areal ialt: | 14.480 m2 (nybyg) |
Tons stål: | ca. 500 tons stål |
Samarbejdspartnere | |
Bygherre: | K. W. Bruun |
Kunde: | C. C. Contractor A/S |
Stålkonstruktion: | Give Steel A/S |
Alle stålbjælker er synlige og konstruktionen skulle derfor også have et pænt udseende. Der var et ønske om at alle profiler og samlinger skulle være ensartet i alle bygningerne og at der er en rød tråd igennem hele byggeriet. Derfor er der øget fokus på, at alle samlinger, ændringer og forstærkninger skulle godkendes af arkitekten.
De mange krav og statiske forudsætninger til stålkonstruktionen, som skulle forenes med arkitekturen, stillede store krav til stålingeniørerne undervejs.
Ren ingeniørkunst
Projektet, som kom fra rådgiver udviklede sig løbende i processen. Arkitetekten havde store krav til arkitekturen, og ønskede at samspillet mellem murværk, facade og vinduer skulle gå op i en højere enhed. Der var derfor mange krav til konstruktionen. De statiske forudsætninger var specielle og krævende, samtidig med at de skulle indtænkes og forenes med arkitekturen.
Dette spændende projekt var derfor ren ingeniørkunst og krævede et særdeles tæt samarbejde mellem de involverede parter, hvor mange løsninger blev specialudviklet, som projektet skred frem.
En af det store udfordringer var, at skabe sammenhæng mellem indvendig og udvendig facade, samtidig med at der ikke måtte fremkomme kuldebroer. Alle bjælker og søjler er synlige i murværket, så der skulle tages hensyn til stål i to forskellige linjer.
Konstruktionen skulle som det væsentligste kunne bære murværket, men det visuelle blev prioriteret ligeså højt, ligesom der skulle tages hensyn til de strenge krav til nedbøjning ift. vinduer og murværk med minimale tolerancer.
Fotokreditering: EK Entreprise A/S & Give Steel A/S
BIM kreditering: Give Steel BIM & Structural Design