GSY®-bjælker til Høffdings Tårn i Carlsberg Byen

Give Steel har siden 2019 været leverandør af stål og GSY-kompositbjælker til en række af Carlsberg Byens største byggeprojekter. I takt med udviklingen af den nye bydel har vi løbende leveret mere end 1.400 GSY-bjælker og over 1.600 tons stål.

De fire byggeprojekter er udført for vores kunde, totalentreprenøren Arpe & Kjeldsholm, og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S som bygherre. Projekterne spænder bredt både i skala og funktion – fra kontorbyggeri til boligtårne og karréstrukturer. Fælles for dem alle er leverancen af GSY-bjælker til stærke, slanke og fleksible etagekonstruktioner.

Vores GSY-bjælker er stålkompositbjælker, som giver arkitektonisk frihed til komplekse byggerier. De er designet til at optimere etagehøjden, reducere stålforbruget og sikre en slankere konstruktion uden at gå på kompromis med bæreevne. Løsningen giver større frihøjde og en mere effektiv materialeanvendelse.

Leveringen af GSY-bjælkerne blev udført uden montage, da bjælkerne integreres i beton og håndteres af betonleverandøren, som er standard for denne type kompositløsning.

​

 

  Information
  Byggeperiode: 2023
  Lokation: Carlsberg Byen, København
  Type: Etagebyggeri
  Areal i alt: 72.300 kvm
  Tons stål i alt: 722 tons
  Samlet antal GSY®-bjælker 567 styks
  Samarbejdspartnere
  Bygherre: Udviklingsselskabet
Carlsberg Byen P/S
  Kunde: Arpe & Kjeldsholm
  Stålkonstruktion: Give Steel A/S

Specialdesignede GSY®-bjælker til optimeret etagedæk

Give Steel har produceret og leveret 567 GSY-kompositbjælker, som indgår i etagedækkene. Bjælkerne er designet til at optimere etagehøjden og sikre en slankere konstruktion uden at gå på kompromis med bæreevne.

Løsningen giver nemlig den samme frihøjde, men med en lavere etagehøjde, modsat andre kompositbjælker. Det gavner bl.a. også installationsprojektet, el, vvs m.m.

Leveringen af GSY-bjælkerne blev udført uden montage, da bjælkerne integreres i beton og håndteres af betonleverandøren, som er standard for denne type kompositløsning.

Ingeniørmæssige tilpasninger med store tonnagesparelser

Høffdings Tårn stillede særlige krav til statik og vibrationskontrol. I tæt dialog med bygherrens rådgivere og specialister blev bjælker og betondæk optimeret, hvilket reducerede stålforbruget med op til 14 tons pr. etage.

Kælderen, med de højeste lastkrav, modtog 306 tons stål i form af GSY-bjælker, mens de øvre etager samlet modtog ca. 400 tons.

Højhusdesign med fokus på robusthed

Tårnets højde krævede beregning af progressive kollaps-scenarier. Bygningen er opdelt i fire dilatationszoner, der kan bevæge sig uafhængigt under ekstreme belastninger. Flere GSY-bjælker blev specialberegnet, hvilket sikrer en robust og sikker konstruktion.

Høffdings Tårn er udvalgt af Magasinet BYGGERI som “Redaktørens udvalgte byggeri 2025” for sin arkitektoniske kvalitet og innovative konstruktionsløsninger.

Læs mere om vores samlede leverance til Carlsberg Byen her.

 

Fotokreditering: Tom Jersøe samt Arpe & Kjeldsholm

BIM-kreditering: Give Steel BIM & Structural Design

Uanset om du er i den tidlige projekteringsfase eller klar til at indhente tilbud, står vores specialister klar til at rådgive om stålkonstruktioner, designoptimering, CO2-reduktion og projektspecifik dokumentation. Kontakt os, og lad os tage en uforpligtende dialog om dit projekt.

Kontakt os allerede i dag!

Give Steel

Salg og Teknik

Mads Emil Holmgaard Madsen

Salgsingeniør

Tel.: +45 61 42 01 02

E-mail: meh@givesteel.com