Nu lanceres GROW
Nyt landsdækkende initiativ måler socialt ansvar
Give Steel har fået adskillige CSR-priser for at tage socialt ansvar. Med vores nye initiativ GROW vil vi inspirere andre til at gå samme vej. For social bæredygtighed skal på bundlinjen og ind i bestyrelseslokalet hos landets virksomheder.
I FN indgår det sociale i definitionen af bæredygtighed, og hos forskere vurderes social bæredygtighed til at være virksomhedernes ”License to operate” i fremtiden. Men sådan har det været i Give Steel fra dag 1.
Derfor har vi etableret GROW, som skal samle, hjælpe og inspirere virksomheder i hele Danmark til at tage socialt ansvar – og måle på det. For det sociale regnskab skal være en del af virksomhedernes bundlinje. Etableringen af GROW sker på et tidspunkt, hvor Danmark råber på arbejdskraft, og der er stigende fokus på at få unge på kanten ind på arbejdsmarkedet.
GROW er et nonprofit initiativ, og deltagelse er gratis.
Socialt ansvar som vækstgenerator
På wegrowpeople.dk kan virksomheder i hele landet udregne deres sociale bundlinje, og tallene indskrives i en landsdækkendee tæller med henblik på at vise både virksomheder og politikere, at socialt ansvar betaler sig. Ikke blot for samfundet men også for virksomheden, der får en mere bæredygtig profil, adgang til arbejdskraft og dermed bedre muligheder for at vækste.
Få inspiration og udregn din virksomheds sociale bundlinje på wegrowpeople.dk