GS ACADEMY bringer ingeniørstuderende tættere på virkeligheden!
Med GS Academy vil vi styrke de kommende konstruktionsingeniørers praktiske kompetencer indenfor stålkonstruktioner.
Det sker i et todages uddannelsesforløb med både simple og komplekse cases, produktionsindblik og byggepladsbesøg.
Vi sætter fokus på statiske beregninger, BIM design og konstruktionsoptimering. Vi giver indblik i produktion samt montage og styrker de studerendes praktiske forståelse for hele projektforløbet og de udfordringer, projektlederen har – ikke mindst når der sker konstruktionsmæssige ændringer i processen.