Give Steels direktør er kåret som Årets Helt

Den 31. oktober modtog vores ejerleder og CEO, Torben Larsen prisen som Årets Helt i Region Midt- og Vestjylland ved den velbesøgte regionskåring af Årets Ejerleder hos PwC i Herning. 

Der er 10.000 ejerledede virksomheder i Danmark. Heraf er 160 ejerledere nomineret til Årets Ejerleder 2023 af PwC og Nykredits eksperter. Der udvælges en vinder i hver af de syv regioner og blandt dem en samlet landsvinder. Torben Larsen var blandt de nominerede ejerledere til Årets Ejerleder 2023. 

Det var dog ikke ejerlederprisen, som Torben løb med denne gang, men prisen som Årets Helt. En ærefuld pris, som Give Steel er meget stolte af på Torbens vegne. 

I begrundelsen fra PwC Danmark står der:
“Vinderen af Årets Helt i Midt- og Vestjylland går til Torben Larsen fra Give Steel A/S. Torben brænder for at gøre en forskel for dem, som har det svært. Udover at Torben er en yderst succesfuld ejerleder, er han også en varm og nærværende person, som tager et stort socialt ansvar. Hos Give Steel og Torben får unge med udfordringer en ekstra chance. Han ansætter de unge og giver dem en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet, uanset om de har været stofmisbrugere, er under afsoning eller på kontanthjælp. For Torben er det en ære at bidrage positivt til de unges liv. Derfor er han vinder af Årets Helt i Midt- og Vestjylland 2023.”

📍 Prisoverrækkelsen fandt sted hos PwC i Herning. Læs mere om PwC´s arrangement her: https://www.pwc.dk/da/arrangementer/2023/ejerleder/midt-ogvestjylland.html

(Foto venligst stillet til rådighed af PwC)