Give Steel vinder “Quality Team of the Month” hos SISK

At arbejde i datacenterindustrien stiller ekstremt høje krav til dokumentation, sikkerhed og kvalitet. Derfor er vi i Give Steel ekstra stolte over at kunne løfte prisen som Quality Team of the Month, uddelt af vores kunde SISK.

Prisen er en anerkendelse af vores proaktive tilgang til løsninger, vores fokus på kvalitet, og det samarbejde der skal til for at lykkes – alt sammen på baggrund af vores fælles indsats på et stort  datacenterprojekt i Danmark.

Som specialister i stål har vi bidraget gennem hele byggeprocessen – fra rådgivning om konstruktion, levering og montage af stål samt overfladebehandling til løbende sparring med SISK.

Takket være et stærkt samarbejde og effektiv 3D-koordinering og clash-detektering har vi formået at identificere og løse udfordringer og dermed minimere tidsmæssige konsekvenser i et projekt, hvor tid er altafgørende.

Vores projektleder Anna Kjær Madsen udtaler:

”Det har været et stort arbejde. Først at forstå, hvad der kræves fra kunden, og derefter at efterleve det hele, specielt dokumentationsarbejdet. Det har været meget lærerigt og en dejlig følelse, når det lykkes. Jeg synes jo egentlig bare, at vi har gjort vores arbejde, men det er ekstra fedt, når nogen anerkender indsatsen. Jeg håber, vi får mulighed for at samarbejde med SISK igen.”

Læs mere om vores levering af stål til datacenterindustrien her.

Om SISK

SISK (John Sisk & Son Ltd), grundlagt i 1859 i Irland, er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele Europa. Virksomheden leverer komplekse og højsikkerhedsprojekter inden for datacentre, teknologi og infrastruktur. Med fokus på digitalisering, bæredygtighed og moderne byggemetoder er SISK i dag blandt de førende aktører i Europas datacentersektor.

Fra venstre: John Sprott, CSA Lead fra SISK, Anna Kjær Madsen, Projektleder fra Give Steel og Nikolaj Rou, montør fra Give Steel.