Give Steel sponsorerer EuroSkills 2025
Når Europas største uddannelsesevent kommer til Herning, er Give Steel med som stolt sponsor. For os handler EuroSkills om meget mere end konkurrencer – det handler om mennesker.
På Give Steels stand kan de unge prøve, mærke og opleve, hvad smedefaget kan. De kan prøve at svejse i vores svejsetrailer og de kan bukke og prøve kræfter med stålet på standen. VR-briller giver mulighed for at tage en virtuel rundtur gennem fabrikken i Brande og se produktionsmiljøet indefra. Du kan også møde vores smede, som fortæller ærligt om livet i en moderne produktion – helt fra opstarten som lærling til udlært – og om fællesskabet, der gør forskellen.
Vi er fælles om at bygge en god fremtid
For os er EuroSkills et fællesskab, hvor unge, virksomheder og fagfolk mødes for at udvikle fremtidens industri. Vi tror på unge talenter. Vi investerer i lærlinge, fordi fremtidens industri har brug for dem. Sammen – hele vejen fra lærling til udlært smed.
Bliv smedelærling hos Give Steel
We Grow People
EuroSkills er også en anledning til at tage ansvar. Hos Give Steel ser vi det som vores opgave at bruge vores størrelse, vilje og muligheder til at hjælpe – og derfor har vi i GROW udviklet ‘Den Sociale Bæredygtighedsberegner’. Værktøjet dokumenterer i kroner og øre, hvordan en ansættelse af f.eks. lærlinge eller flexjobbere skaber værdi – både for virksomheden og for samfundet.
Den nye generation af beregneren bliver offentliggjort i slutningen af september 2025 på www.wegrowpeople.dk. Beregneren kan vise, hvordan social ansvarlighed kan gøres håndgribelig og værdiskabende. Ja, det kan faktisk ligefrem være en god forretning. Men det vender vi tilbage til.
Besøg Give Steel på messen i MCH Messecenter Herning – i hal C eller ved svejsetraileren. Det er gratis at deltage på EuroSkills messen den 10-11-12. September.