Give Steel har øget sin sociale bundlinje for tredje år i træk
Vi efterstræber fastholdelse og udvikling af vores medarbejdere ud fra virksomhedens purpose: “At gøre en forskel i menneskers liv”. Ansættelse af flere tidligere straffede har i 2023 øget Give Steels sociale bundlinje – for tredje år i træk.
“Enhver har ret til arbejde”.
Sådan lyder det i FNs universelle menneskerettighedsdeklaration, artikel 23. I Give Steel tror vi på, at et meningsfuldt arbejde og personlig tillid udvikler mennesker. Samfundet kan ikke hjælpe mennesker i samme grad, som en virksomhed kan med godt arbejde, gode kollegaer, faglige udfordringer og muligheden for at vokse personligt.
Socialt ansvar gør en forskel og har en positiv effekt for virksomhedens omdømme, både som leverandør og som arbejdsgiver. At gøre en forskel i menneskers liv er vores purpose. Det ligger i vores DNA.
Lav ledighed og længere uddannelsesmodning.
I 2023 ansatte vi flere tidligere straffede, lavede faste stillinger om til opgaver og skabte således arbejde til 5 flexjobbere. Der blev skrevet 10 nye uddannelsesaftaler, mens 21 er ansat som aspiranter til modning for uddannelse.
Den sociale bundlinje dokumenterer Give Steels samfundsmæssige værdi skabt gennem sociale ansættelser beregnet i Den Sociale Bæredygtighedsberegner. Her estimeres minimumsbidrag til samfundet, når virksomheder ansætter lærlinge, elever eller personer fra kanten af arbejdsmarkedet.
Social værdi | 2023 | 2022 |
CSR-relaterede ansættelser* (total headcount pr. år incl. lærlinge) | 53 | 71 |
Social procent (%) (csr-medarb. / gns. headcount) | 8,8% | 12,6% |
Social gevinst til region, hvor ansatte er bosiddende | 426.604 DKK | |
Social gevinst til kommune, hvor ansatte er bosiddende | 4.483.294 DKK | |
Social bundlinje | 15.291.901 DKK | 12.294.728 DKK |