Direktør i Give Steel: ESG er ansvarlighed på jysk
Efter 20 år i spidsen af Give Steel, hvor ansvarlighed altid har været en kerneværdi, har direktør Torben Larsen ført Give Steel frem til en position som frontløber på bæredygtighed. Men opskriften er ifølge Torben Larsen simpel, skriver han i dette indlæg.
2023 blev for Give Steel på mange måder et ganske særligt år. Som modtager af DI prisen tænker man som virksomhedsejer, at det næsten ikke kan blive større.
Vi fik lanceret Den Sociale Bæredygtighedsberegner på et tidspunkt, hvor social bæredygtighed blev sat på dagsordenen af EU som en naturlig del af det at drive en ansvarlig virksomhed.
Fra ny udbudslov til ESG-rapportering. Social bæredygtighed er blevet en selvfølge for moderne virksomhedsførelse. Men ansvarlighed har altid været vores kerneværdi i Give Steel. Det har vist sig som en styrke gennem tiden, og ikke mindst i vores arbejde med store stålkonstruktioner til store bygherrer.
Det er projekter med et højt dokumentationsniveau og fokus på nedbrydning af faglige siloer, tæt dialog mellem afdelinger, kommunikerede forventninger og tæt samarbejde med vores leverandører. Med høj kompleksitet øges også kravene til vores kompetencer som ingeniører og projektledere – og ikke mindst behovet for et smidigt og effektivt produktionsflow.
Dygtige medarbejdere
Vi har gennem årene formået at opskalere i takt med de øgede krav og kan i forbindelse med vores 20 års jubilæum være stolte af vores udvikling. Ikke blot i forhold til projekternes størrelse men i lige så høj grad i vores arbejde med mennesker.
Takket være dygtige medarbejdere har vi gennem tiden holdt fokus på udvikling og styrket vores markedsposition i takt med øget produktionskapacitet og viljen til at gøre tingene bedre i dag end i går.
Efter 20 år er vores kerneværdi stadig ansvarlighed. Men i dag i et større set-up, kendetegnet af større projekter, flere medarbejdere og mere dokumentation. ESG har væltet dagsordenen i Europas virksomheder. Men egentlig er ESG jo bare jysk ansvarlighed – sat på formel og i system.
OBS: Denne tekst er bragt som et brev fra vores CEO, Torben Larsen, i vores ESG-rapport, Final Figures 2023, som udkom tidligere på året.
Du kan læse meget mere om vores arbejde med bæredygtighed, ESG og compliance med ny lovgivning for rapportering i vores Final Figures 2023-rapport: 2023_Final_Figures_DK.pdf (givesteel.com)