Bygherrers valg former byggeriets fremtid – tag dialogen med Give Steel på Building Green
Bygherrers valg kan afgøre, om byggeriets CO2-aftryk reduceres markant. Give Steel inviterer til dialog på Building Green CPH 2025 om, hvordan CO2-reduceret stål, designoptimering konstruktioner og tidlig involvering kan bidrage til lavere klimaaftryk.
Hvordan kan bygherrens valg drive byggeriets grønne omstilling fremad?
Dét spørgsmål vil vi gerne drøfte med dig på Building Green CPH 2025 i Lokomotivværkstedet den 29.–30. oktober, hvor du finder vores stålspecialister på stand 29.
Som en af Danmarks førende leverandører af stålkonstruktioner og blandt landets største materialeleverandører til byggeri oplever Give Steel, at den grønne omstilling stadig går for langsomt. Pris og leveringstid på stål er fortsat de styrende faktorer, mens hensynet til klimaet ofte bliver tilsidesat.
Hvis branchen for alvor skal rykke sig, kræver det, at bygherrer stiller krav til bæredygtighed. Derfor inviterer vi bygherrer, rådgivere og samarbejdspartnere til en dialog om, hvordan vi sammen kan ændre det. På Building Green deler vores specialister i stålkonstruktioner og CO2-reduktion konkrete eksempler, erfaringer og værktøjer, der kan hjælpe dig med at træffe mere oplyst valg – og få bæredygtighed med som en naturlig del af udbudsfasen.
Effektive metoder til CO2-reduktion
Vi arbejder målrettet med at reducere CO2-aftrykket i stålkonstruktioner gennem hele værdikæden. Det sker gennem tidlig involvering, scenariesourcing og strategisk indkøb samt ved valg af CO2-reducerede råvarer og designoptimering baseret på veldokumenterede konstruktionsprincipper.
Gennem disse metoder kan vi hjælpe bygherrer og rådgivere med at træffe beslutninger, der reducerer konstruktionens klimaaftryk og udnytter stålets styrke optimalt.
Dokumentation og bæredygtighedscertificering
Vores stålspær bruges i stålkonstruktioner til såvel offentligt som privat byggeri, herunder medicinalindustrien, vindenergisektoren, datacentre samt erhvervsbyggerier som domiciler, lager- og logistikhaller. Ofte med ønske om miljøcertificering efter internationale bæredygtighedsstandarder.
Vi leverer nødvendig dokumentation til internationale bæredygtighedscertificeringer som DGNB, BREEAM, LEED, Miljöbyggnad og EU-taksonomi. Med præcise data, transparens og dokumentation hjælper vi bygherrer og rådgivere med at realisere projekter, der lever op til tekniske, økonomiske og miljømæssige krav.
Hertil kommer vores fokus på social bæredygtighed, hvor vi dokumenterer samfundsmæssig værdi gennem lærlinge- og sociale ansættelser.
Fra ambition til handling
Den grønne omstilling af byggeriet afhænger af de valg, der træffes i dag. Som stålleverandør tager vi ansvar for at gøre det muligt, og vi inviterer dig til at tage dialogen med os på Building Green CPH 2025.
Vi viser konkrete cases, hvor Give Steel har leveret optimerede løsninger og low-carbon stål til blandt andet medicinalindustrien og logistikbyggerier med ambition om DGNB-certificering. Cases, der dokumenterer, at CO2-aftrykket kan reduceres, når der fra begyndelsen stilles krav og arbejdes strategisk med konstruktionsdesign og indkøb af råvarer.
Det er afgørende at inddrage stålleverandøren tidligt – allerede i designfasen. På den måde kan optimering tænkes ind fra start, og indkøb af CO2-reducerede stålemner planlægges i forhold til leveringstid. Et tæt samarbejde mellem alle parter og et solidt beslutningsgrundlag giver de bedste forudsætninger for at træffe et mere bæredygtigt valg – hver gang der bygges i stål.
Kom forbi stand 29 – og lad os tage dialogen
Vi håber at møde dig på Building Green CPH 2025, og vi glæder os til at dele erfaringer, værktøjer og inspiration til, hvordan vi sammen kan skabe et byggeri, hvor CO2-reduktion og forretningsmål går hånd i hånd.