Ny hangar skal sikre plads til dansk svæveflyhistorie

Mere end ti år efter leverancen til klubbens første hangar har Give Steel igen været med til at skabe rammerne for Dansk Svæveflyvehistorisk Klubs (DaSK) arbejde med at bevare en vigtig del af dansk luftfartshistorie.

Give Steel har leveret og monteret stål til en ny hangar for Dansk Svæveflyvehistorisk Klub (DaSK) i Arnborg.

Den nye Hangar 2 opføres parallelt med klubbens eksisterende bygning og skal skabe den nødvendige plads til opbevaring af klubbens voksende samling af historiske svævefly.

En naturlig forlængelse af et mangeårigt samarbejde

Give Steel leverede også stålkonstruktionen til klubbens første hangar tilbage i 2014.

Da den nye bygning skulle projekteres, var det derfor vigtigt at sikre, at den nye hangar harmonerer med den eksisterende. Projektet krævede blandt andet fysiske opmålinger på stedet for at skabe en løsning, der matcher de eksisterende bygninger og klubbens ønsker til de fremtidige faciliteter.

  Information
  Byggeperiode: 2025
  Lokation: Arnborg, Midtjylland
  Type: Stålkonstruktion
  Tons stål: ca. 20 tons
  Areal:  975 kvm
  Samarbejdspartnere
  Bygherre og kunde: Dansk Svæveflyvehistorisk Klub (DaSK)
  Stålkonstruktion: Give Steel A/S

 

Stålkonstruktion til opbevaring af historiske fly

Leverancen omfatter hovedspær, gavlspær, gavlsøjler, vindafstivning, portbjælker og kranbjælker, som tilsammen udgør den bærende stålkonstruktion.

Kranskinner er integreret i konstruktionen, så svævefly kan håndteres og ophænges i taljer ved intern flytning og opbevaring.

Hangaren bliver dermed et vigtigt aktiv for klubbens medlemmer, som arbejder for at bevare og flyve nogle af de historiske svævefly.

Bygget med frivilligt engagement

Mens Give Steel har stået for levering og montering af stålkonstruktionen, udføres store dele af det øvrige byggeri af klubbens frivillige medlemmer.

Klubben tæller i dag næsten 500 medlemmer, der hver uge mødes for at restaurere fly efter de oprindelige håndværksmæssige principper og holde den danske svæveflyvehistorie levende.

Det tætte samspil mellem professionel udførelse og frivilligt engagement har været en central del af projektet. Den nye hangar skal skabe de fysiske rammer for klubbens fortsatte arbejde med at bevare og formidle dansk svæveflyvehistorie.

Uanset om du er i den tidlige projekteringsfase eller klar til at indhente tilbud, står vores specialister klar til at rådgive om stålkonstruktioner, designoptimering, CO2-reduktion og projektspecifik dokumentation. Kontakt os, og lad os tage en uforpligtende dialog om dit projekt.

Kontakt os allerede i dag!

Give Steel

Salg og Teknik

Mads Emil Holmgaard Madsen

Salgsingeniør

Tel.: +45 61 42 01 02

E-mail: meh@givesteel.com