Designoptimering reducerer tonnagen med 15 % i udvidelsen af affaldscentral på AUH
Give Steel har leveret stålkonstruktionen til AUH’s nye affaldscentral, hvor tidlig involvering og designoptimering har reduceret materialeforbruget med op til 15 %.
Give Steel har leveret 18 tons stål til udvidelsen af affaldscentralen på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Aarhus for totalentreprenøren KT Erhvervsbyg.
Projektet omfatter en ny affaldscentral med faciliteter til affaldssortering, laderum, omklædning samt øvrige disponible rum. Byggeriet udgør i alt 820 kvm indvendigt areal samt 550 kvm overdækket udendørs areal, hvor vi har leveret stål til sidstnævnte.
Stålleverancen omfatter søjler og bjælker til den nye overdækning samt åse, der danner grundlag for montage af facadeløsninger. Undervejs i projektet er der desuden tilføjet enkelte leverancer i form af blandt andet brandmaling og døre, som er bestilt særskilt.
| Information | |
|---|---|
| Byggeperiode: | 2026 |
| Lokation: | Aarhus |
| Type: | Stålkonstruktion |
| Areal i alt: | 550 kvm |
| Tons stål: | ca. 18 tons |
| Samarbejdspartnere | |
| Bygherre: | Region Midtjylland |
| Kunde: | KT Erhvervsbyg A/S |
| Stålkonstruktion: | Give Steel A/S |
Tidlig involvering skaber en enklere og CO2-optimeret konstruktion
Tidlig inddragelse af Give Steel i projektets startfase har haft væsentlig betydning for den endelige løsning ved dette projekt.
Ved hjælp af designoptimering fra Give Steels ingeniører og statikere er tonnagen reduceret markant. Optimeringen har samtidig bidraget til mindre materialeforbrug, reduceret transportbehov på grund af mindre leverance og et lavere CO2-aftryk.
Udgangspunktet var en konstruktion med mange variationer i geometri, søjleplaceringer og konstruktive løsninger. Gennem en tidlig dialog med kunden blev der afholdt et indledende samarbejde, hvor alternative løsninger og mere ensartede opbygninger blev gennemgået.
Ved at reducere antallet af variationer og øge graden af gentagelse i konstruktionen blev løsningen gjort mere enkel, mere byggebar og mere effektiv at producere og montere. Flere enkeltstående elementer blev optimeret væk til fordel for en mere ensartet og systematiseret struktur.
Resultatet blev en stålkonstruktion, der var lettere at projektere, producere og montere – og hvor der samtidig blev opnået en samlet reduktion i tonnagen på op mod 15 %.
Effektiv projektering og ansvarligt materialeforbrug
Projektet viser, hvordan tidlig involvering af stålingeniørerne i opstartsfasen og præcis projektering er afgørende for at reducere overforbrug i byggebranchen, – et område som Give Steels eksperter har stor erfaring med.
Ved at udnytte stålets styrke optimalt i konstruktionen kan materialeforbruget tilpasses præcist til behovet i det enkelte projekt – til gavn for både økonomi, udførelse og ressourceforbrug.
Projektet forventes færdiggjort i foråret 2027.
Video: Give Steel BIM & Structural Design.
Uanset om du er i den tidlige projekteringsfase eller klar til at indhente tilbud, står vores specialister klar til at rådgive om stålkonstruktioner, designoptimering, CO2-reduktion og projektspecifik dokumentation. Kontakt os, og lad os tage en uforpligtende dialog om dit projekt.
Kontakt os allerede i dag!
Give Steel
Salg og Teknik
Mads Emil Holmgaard Madsen
Salgsingeniør
Tel.: +45 61 42 01 02
E-mail: meh@givesteel.com