Low-carbon stål
Vi har de senere år leveret flere tusind tons stål til forskellige byggerier i medicinalindustrien. Her er der ekstra høje krav til både CO2-aftryk, kvalitet, effektivitet og sikkerhed.
Medicinalbranchen er gået forrest i valget af low-carbon stål, som udleder væsentligt mindre CO2 end konventionelt stål. På et projekt har en ambitiøs kunde sparet cirka 30 % af udledningen ved at vælge low-carbon fremfor konventionelt stål. Det svarer til en besparelse på godt 2,7 millioner kilo CO2-emissioner.
I processen blev der udført scenarieanalyser for at give et præcist billede af de potentielle CO2-besparelser ved valg af råvarer med lavere CO2-udledning. Der har været et tæt samarbejde mellem Give Steels indkøbsafdeling, stålgrossisten og bygherren for at sikre lavest muligt CO2 i forhold til kundens ønskede leveringstider.
Projektets low-carbon stålbjælker har et klimaaftryk på 333 kg CO2 pr. ton og er fremstillet i Europa af europæisk stålskrot. De godt 8.000 tons stål, vi har leveret og monteret til projektet, består primært af konstruktionstål, men vi har også leveret sekundært stål til blandt andet trappetårne, teknik- og taghuse.
| Information | |
|---|---|
| Byggeperiode: | 2023-2025 |
| Lokation: | Danmark |
| Type: | Produktionsbygninger |
| Ståltype: | Low-carbon |
| Tons stål: | ca. 8.000 tons stål |
| Samarbejdspartnere | |
| Kunde: | Anonym |
Fuld dokumentation til EU-taksonomi og certificering
Give Steel sørgede for den nødvendige dokumentation, så projektet kan leve op til EU-taksonomien samt de data, der er påkrævet for en bæredygtighedscertificering. Designet består primært af en simpel stålkonstruktion med søjler og bjælker. Alt stål er brandmalet på fabrikken i Brande med en maling, der kan klare 120 minutters brand.
Da en del af konstruktionsstålet vil være synligt, når projektet er færdigt, er det vigtigt med en pæn og glat overflade. Dette handler ikke kun om æstetik, men også om hensyn til rengøringen i bygninger, hvor hygiejne er af højeste prioritet, når kunden skal arbejde med deres produkter. Investering i ny teknologi effektiviserer produktionen
Give Steel er specialister i projektering, dimensionering, produktion og montering af stålkonstruktioner til medicinalindustrien. Vores projektledere har opbygget stor erfaring med denne type projekter og finder de helt rigtige løsninger, der kan leve op til de høje krav både teknisk og miljømæssigt. Vores ingeniører er vant til at imødekomme særligt høje kvalitetskrav, uanset om det gælder laboratorier, pakkerier eller produktion. Projekterne konstrueres i BIM-modeller og designoptimeres, så vi undgår overdimensionering.
I medicinalbranchen er effektivitet og præcision alfa og omega. For at imødekomme høje krav og ønsker fra bygherrer, har Give Steel i 2024 investeret i et nyt topmoderne bearbejdningscenter til stålemner. Det giver produktionen mulighed for at udføre arbejdet både
hurtigere og med større præcision end ved manuel bearbejdning.
Uanset om du er i den tidlige projekteringsfase eller klar til at indhente tilbud, står vores specialister klar til at rådgive om stålkonstruktioner, designoptimering, CO2-reduktion og projektspecifik dokumentation. Kontakt os, og lad os tage en uforpligtende dialog om dit projekt.
Kontakt os allerede i dag!
Give Steel
Salg og Teknik
Mads Emil Holmgaard Madsen
Salgsingeniør
Tel.: +45 61 42 01 02
E-mail: meh@givesteel.com