Bliv smedelærling
Kick-start din fremtid i en international virksomhed
Din personlige rejse
Hos Give Steel møder vi dig med tillid og tilbyder dig et anstændigt arbejde og en uddannelse. Det styrker dig i din personlige udvikling og opbygger stærke faglige kompetencer, som vil gavne dig resten af livet. At føle man er en del af noget, er vigtigt for alle menneskers trivsel.
Som smedelærling hos Give Steel har vi derfor fuld fokus på:
- Du har noget at stå op til om morgenen
- Du er en vigtig del af virksomheden
- Du er med i det kammeratlige fællesskab
- Du mærker at DIN indsats gør en forskel
- Du føler dig værdsat og hørt
- Du bryder gamle vaner, der ikke er til gavn for dig
Alt det er vigtigt for os, fordi vi stræber efter at gøre en positiv forskel i dit liv.
Kompetencer
Vi tilbyder et velafprøvet og stærkt forløb i en tryg atmosfære, hvor du indgår på lige fod med dine erfarne kollegaer. Du får en dagligdag med ansvar og mulighed for selvstændigt at planlægge nogle af dine opgaver.
Din fremtid formes af dine kompetencer og din nysgerrighed efter at lære og udvikle dig sammen med andre.
Som smedelærling hos Give Steel opbygger du kompetencer, der kan bringe dig videre i livet. Det kan være egenskaber som:
- Faglige kompetencer: Evne til at udøve fagets opgaver; initiativ, ihærdighed og grundighed
- Personlige kompetencer: Punktlighed, hjælpsomhed og respekt
- Sociale kompetencer: lyst og evne til at skabe relationer, kommunikere og samarbejde
Uanset hvilke styrker du har, er dine kompetencer billetten til fremtidens arbejdsmarked og et godt arbejdsliv.
“Skolen var udfordrende, og jeg fik ikke taget 9. klasse. Efter et EGU-forløb og flere svejsekurser fik jeg min drøm opfyldt om at arbejde som svejser på Give Steel . Her har jeg fået opbakning og støtte til at tro på mig selv . Efter 8 år som svejser er jeg nu gået i lære som klejnsmed. Nu skal jeg bare have den uddannelse i hus”
Ditlev, klejnsmedlærling
Kammeratskab
At være en del af en gruppe giver inspiration og tryghed i hverdagen. Det styrker også din evne til at samarbejde. Det er derfor vigtigt, at du føler dig som en del af en gruppen.
Vi hjælper dig med:
- Hurtigt at blive en del af fællesskabet.
- At lære arbejdet og arbejdspladsen at kende.
- At lære kulturen og omgangstonen at kende.
- At tage del i kammeratskabet.
På den måde vil du trives både arbejdsmæssigt og socialt.
Din opstart
Din uddannelse veksler mellem praktik og skoleforløb. I din praktiktid bliver du oplært i arbejdsopgaver, der hører til din uddannelse.
Det er vigtigt, at du får en god opstart. Derfor har vi et velkomstprogram, som du kommer igennem, når du starter.
Opstarten inkluderer:
- Gennemlæsning af din kontrakt
- Sikkerhedskursus
- Udlevering af værktøj og udstyr
- Regler og procedurer
- Præsentation i gruppen
“Min angst har tidligere forhindret mig i at færdiggøre min uddannelse. På Give Steel er jeg blevet udfordret, støttet og forstået. Det har givet mig mod og gejst til at komme i mål som klejnsmed. Jeg er godt på vej”.”
Benjamin, klejnsmedlærling
Vil du være vores nye lærling?
Send en skriftlig ansøgning og dit CV pr. email til ansogning@givesteel.com
Eventuelle spørgsmål rettes til Henriette Leth på
tlf. +45 3090 0326
Find mere information
Vi uddanner også inden for disse fag
- Bearbejdningssmed
- Klejnsmed
- Overfladebehandling
- Lager- og logistikoperatør
- Lager- og terminaldisponent
- Automatiktekniker
- Økonomiassistent
- Indkøbsassistent
- It support
- Gastronom
- Ernæringsassistent