Truckfører
Give Steel A/S søger:
Truckfører
Til vores fabrik i Brande søger vi en stabil truckfører til læsning af trailere, så vores stålkonstruktioner kan komme ud i hele Nordeuropa.
Da der er tale om stor variation fra ordre til ordre kræver jobbet, at du har en god ordenssans.
Dit ansvarsområde bliver at læsse lastbiler og tømme interne transportvogne, så du skal kunne arbejde selvstændigt og have erfaring med 16 t truck.
Vi tilbyder et afvekslende job i en spændende virksomhed og fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Løn efter kvalifikationer og tiltrædelse hurtigst muligt.
Give Steel designer, projekterer, producerer og monterer bærende stålkonstruktioner til entreprenører og bygherrer i hele Nordeuropa. Alle konstruktioner produceres i Brande i et ansvarligt og højteknologisk produktionsmiljø.
Give Steel arbejder ud fra ambitionen ”We Grow people” og sætter derfor fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel, frihed under ansvar og praktiserer en høj grad af medindflydelse. Give Steel er kendt for at tage socialt ansvar og har som målsætning at gøre en positiv forskel i menneskers liv og personlige udvikling. Give Steel har i dag 450 medarbejdere fordelt på 4 lokationer i 3 lande.
Ansøgning sendes til ansogning@givesteel.com.