Sitemanager – Femern projektet

Bliv sitemanager på Femern projektet

Give Steel er valgt som totalentreprenør på opførsel af produktionshallerne på Femern projektet. Vi skal selv levere stålkonstruktionerne til den nye tunnelelementfabrik, hvor betonelementerne til Femern-Bælt forbindelsen skal produceres. Ordren er den største i Give Steels historie og dækker langt over 8.000 tons stålkonstruktion bestående af mere end 20.000 stålspær, søjler og bjælker. Du kan nu blive en del af projektet, da vi søger en sitemanager til vores byggeplads i Rødby.

Som sitemanager får du ansvaret for site management på vores største byggeplads til dato.
Du vil styre arbejdsgange, være driver på tiltag og forestå koordinering på byggepladsen med fokus på sikkerhed, planlægning og dokumentation af vores byggepladsaktiviteter.

Hvad søger vi?

Vi søger en dedikeret sitemanager til vores byggeplads i Rødby, hvor du vil indtage en vigtig position både i forhold til projektet, vores kunde, underentreprenører og dine kollegaer. Du besidder følgende kompetencer:

  • Byggeteknisk forståelse for stålkonstruktioner, metode og praksis
  • Erfaring med planlægning af stålmontage på større sites
  • Kendskab til risikoanalyse
  • Vant til håndtering af site dokumentation og arbejdsvejledninger
  • Dedikeret omkring sikkerhed på arbejdspladsen
  • Rutineret bruger af Office pakken og IT generelt
  • Du taler og skriver engelsk – også af teknisk karakter
  • Du er fleksibel iht. arbejdsopgaver og tid
  • Meget gerne erfaring med rejsning af stålkonstruktioner på større site

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et spændende og afvekslende job i Rødby, på Danmarks største og mest prestigefyldte anlægsprojekt
  • Et afvekslende job i en solid og ambitiøs vækstvirksomhed med gode udviklingsmuligheder
  • Ansvar og alsidige opgaver i dagligdagen
  • Dedikerede og dygtige kollegaer  
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed og trivsel

Er du den vi søger?

Så send din ansøgning og CV til ansogning@givesteel.com med mærket ”Sitemanager”.

Kun udvalgte kandidater vil blive kontaktet.