Valsede stålbjælker og organiske former til Posthusgrunden i København

Posthusgrunden i indre København har været byggeplads for Give Steel i en længere periode, og der er leveret konstruktionsstål til flere forskellige projekter. I 2023 har vi leveret og monteret ca. 1.000 tons konstruktionsstål for CG Jensen, som har råhus-entreprisen på et stort byggeprojekt, som består af flere bygninger med bolig- og hoteltårne. Give Steel har leveret og monteret stål til de fem runde tårntoppe inkl. kompositplader og derudover organisk buede baldakiner samt næsten 700 tons GSYbjælker til mezzanindækket og multibrugerhuset i 10 etager.

Logistisk set var det en kæmpe udfordring at montere så stort et projekt centralt i København, på snæver plads og i helt op til 100 meters højde. Projektering, produktion og montage af de valsede bjælker i mezzaninen under tårnene har udgjort en spændende ingeniørmæssig udfordring for Give Steels statikafdeling. De runde og lige bjælker skabte en kollision, så her skulle der tænkes ud af boksen.

Det endte med denne specialdesignede ”hybridbjælke”, der samtidig stillede store krav til tolerancer og præcision i produktionen.

  Information
  Byggeperiode: 2022-2023
  Lokation: Posthusgrunden, København
  Type: Valsede ringbjælker og GSYbjælker
  Tons stål: Ca. 1.000 tons
  Samarbejdspartnere
  Kunde: CG Jensen A/S
  Stålkonstruktion: Give Steel A/S