Projektplanlægger/-koordinator til store byggeprojekter

 

  • Er du en dreven projektstyrer, og trives du i en nøglerolle, hvor du skal bringe din spidskompetence indenfor planlægning i spil?
  • Er du god til at skabe overblik og med din grundighed at få alle aspekter med i planlægningen?

Give Steel A/S har som et led i virksomhedens internationaliseringsstrategi etableret sig på flere markeder og vækster kraftigt indenfor komplekse stålkonstruktioner til erhvervsbyggerier samt store totalentreprisesager. Derfor søges til nyoprettet stilling en projektplanlægger/-koordinator med arbejdssted på kontoret i Aarhus eller Brande.

Med dit skarpe blik for planlægning og kritiske blik på tidsplaner, når du sikkert i mål

Som projektplanlægger/-koordinator bliver du en del af virksomhedens kompetente projektlederafdeling. Du får stor indflydelse på dine arbejdsområder og refererer til projektdirektøren.

  • Med dit analytiske blik og sans for detaljen, gransker du projekter og skaber herigennem overblik over projektet og aktiviteterne.
  • Du udarbejder en detaljeret og gennembearbejdet tidsplanlægning af projektets faser i MS Project Plan, herunder registrerer du ressourceforbrug af de materialer, som tilhører de enkelte projektopgaver.
  • Du får en koordinerende rolle, idet du bliver bindeled mellem produktion, leverandører og samarbejdspartnere, som skal bidrage til tidsplanlægningen. Du motiverer dine samarbejdspartnere til at bidrage med input omkring afhængigheder og varighed af aktiviteter, så du kan implementere eventuelle afvigelser i projektplanen.
  • Du sørger endvidere for kvalitetssikring af tidsplanerne, således at du kan sikre, at det materielle flow til de store byggepladser går op i en højere enhed. Du følger op og styrer processen bla. ved at deltage på byggemøder og statusmøder.

For at få succes i rollen

Som ideel kandidat har du byggeteknisk forståelse og en teknisk baggrund som bygningskonstruktør eller tilsvarende med minimum 5 års erfaring fra produktions- eller byggebranchen.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du besidder det nødvendige metodiske overblik og viden om planlægningsmetoder og -værktøjer, og at du med din strukturerede tilgang og din evne til at gennemskue komplekse afhængigheder kan sikre sammenhæng og robusthed i projekter.

Du opfylder desuden følgende:

  • Solid erfaring med at arbejde i planlægningsværktøjer som fx MS Project
  • Selvkørende, har gennemslagskraft og evnen til at skabe respekt om din person ved beslutningstagning
  • Arbejder systematisk og struktureret, da du skal skabe overblik over komplekse byggeprojekter, hvor der er mange faktorer i spil
  • Løsningsorienteret og god til at se den enkle vej gennem komplekse problemstillinger
  • Gode kommunikationsevner hvor du bidrager til et godt og udviklende internt arbejdsmiljø og gode relationer til leverandører og samarbejdspartnere
  • Behersker dansk og engelsk på forretningsniveau på skrift og i tale

Hurtigtvoksende, moderne virksomhed med fokus på bæredygtighed og socialt ansvar

Give Steel A/S har eksisteret i over 40 år og er en ingeniørvirksomhed i solid fremgang. Siden 2003 er virksomheden vokset fra 17 til 400 medarbejdere.

Give Steel er en førende producent af stålkonstruktioner til byggesektoren i Danmark og eksporterer til europæiske markeder med fokus på Nordeuropa. Virksomheden designer, projekterer, producerer og monterer bærende stålkonstruktioner til såvel simpelt som komplekst byggeri.

Alle konstruktioner produceres i Brande i et ansvarligt og højteknologisk produktionsmiljø med fokus på social ansvarlighed og bæredygtighed. Virksomhedens salgs- og projektafdeling er placeret i Søren Frichs Parken i Aarhus, mens afdelingen for design og BIM modeling ligger i Polen. Her designer man konstruktionerne fra bunden, så de belaster klimaet mindst muligt. De seneste 15 år er der investeret mere end 200 millioner i at fremtidssikre produktion, råvarer, afsætning og digitale værktøjer.

Med strategien WeGrowPeople har Give Steel fokus på kontinuerlig udvikling af sine medarbejdere. Virksomheden er kendt for en stærk CSR profil og et erklæret mål om at gøre en positiv forskel i menneskers liv. Ansættelse af unge mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og styrkelse af nyuddannede ingeniørers kompetencer er derfor en hjertesag. For konkrete projekter se her.

Et interessant job i en spændende og udviklingsorienteret virksomhed

Når du træder ind ad døren hos Give Steel, vil du opleve en uformel stemning og et godt kollegaskab i en løsnings- og udviklingsorienteret virksomhed. Du vil opleve en hverdag i en ejerledet virksomhed med en flad struktur, hvor der er store ambitioner, dynamik og kort vej til handling.

Du får en spændende og afvekslende arbejdsdag i et miljø, hvor der er stort fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Du får stor grad af ansvar og medindflydelse, og du vil møde en åbenhed i virksomheden for at hjælpe hinanden i mål.

Har ovenstående vakt din interesse?

Smedegaard HR varetager rekrutteringsopgaven på vegne af Give Steel A/S. For information om stillingen, kontakt derfor Senior Recruiter Christina Smedegaard på tlf. 4280 1050.
Ansøg stillingen ved at uploade et opdateret CV direkte til Smedegaard HR her. Ansøgning er ikke nødvendig. Give Steel vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale.