Operationel og udviklingsorienteret Indkøbschef

  • Har du solid erfaring med forhandling af indkøbsaftaler, og er du dygtig til at skabe struktur og effektive snitflader?
  • Brænder du for at drive strategiske udviklingstiltag samt tænke i nye baner?
  • Trives du i en dynamisk  hverdag, hvor du sammen med dit team også er hands-on på opgaverne?

Så har du nu muligheden for en spændende stilling som Indkøbschef hos Give Steel i Brande.

Give Steel har markeret sig som førende indenfor bæredygtighed blandt producenter af stålkonstruktioner i Europa. Virksomheden vækster kraftigt indenfor alle områder med særligt fokus på store Nordeuropæiske byggeprojekter og leverer i dag til nogle af Danmarks største bygherrer.

Indkøbsafdelingen indkøber hvert år for et trecifret millionbeløb og har kontinuerligt fokus på at udvikle strategiske initiativer, optimere processer og lagerforhold samt lægger vægt på strategisk udvikling og bæredygtighed.

Indkøbschef med interesse for udvikling og bæredygtighed

Som indkøbschef får du ledelsesansvaret for to operationelle indkøbere og refererer direkte til virksomhedens administrerende direktør. Din daglige arbejdsplads vil være i Brande.

Du får en ansvarsfuld rolle med indflydelse, stor kontaktflade og spændende afvekslende opgaver i en dynamisk virksomhed, hvor du får store frihedsgrader, professionelle kolleger og faglig udvikling.

Volumen og kompleksitet er vokset i takt med, at virksomheden ekspanderer. Din rolle bliver at videreudvikle indkøbsfunktionen til en endnu mere systematisk og rentabel funktion, hvor udforskning af bæredygtige muligheder kontinuerligt er i fokus. Du er hands-on på opgaver, samtidig med at du sikrer, at både indkøbsaktiviteter og strategiske tiltag understøtter virksomhedens mål.

Du bidrager i rollen med at skabe effektive snitflader mellem tilbuds- og projektafdelingen, indkøb, lager og produktion samt afdelingen for bæredygtighed. Som hovedansvarlig for virksomhedens råvareindkøb bliver du en del af virksomhedens ESG styregruppe, hvor du får væsentlig indflydelse på Give Steels fortsatte udvikling indenfor bæredygtighed.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Daglig ledelse af afdelingens to indkøbere
  • Optimering af struktur og kvalitet på processer og arbejdsgange
  • Drive strategiske udviklingstiltag i afdelingen
  • Samarbejde med lager og produktion i forhold til lagerstyring, omkostningsstyring og ændringer i markedet, der kan påvirke produktionsplanlægningen
  • Samarbejde med salgsafdelingen om CO2 optimering på projektniveau, sikring af råvarers sporbarhed og indkøbsafdelingens generelle understøtning af virksomhedsstrategien
  • Opbygge operationelle indkøbsaftaler for nye områder i Give Steel samt genforhandle eksisterende aftaler
  • Forhandle strategiske indkøbskontrakter med nye leverandører samt genforhandle eksisterende rammeaftaler
  • Ansvarlig for udvidelse af afdelingen på medarbejdersiden med henblik på at minimere råvarers sociale risiko, source mere miljøvenlige løsninger i supply chain og drifte supplier code of conduct

Du får solid introduktion til alle områder af virksomheden og bliver understøttet med den bedste faglige viden fra specialister på området i forhold til at nå i mål med dine opgaver.

Profil med drive og proaktiv tilgang til udvikling og optimering

Du har en relevant byggeteknisk eller kommerciel uddannelse. Ideelt set har du erfaring fra en lignende funktion, hvor byggeteknisk indkøb har været dit ansvar. Brancheerfaring er en klar fordel men ikke et krav. Alternativ har du min tre års erfaring som strategisk indkøber i byggebranchen og har lysten og evnerne til next step.

Erfaring med indkøb i relation til bæredygtighed/interesse for at udforske bæredygtige muligheder vægter højt i stillingen.

Som person er du kendetegnet ved:

  • Du er en dygtig forhandler og har god erfaring med forhandling af indkøbsaftaler
  • Du trives i en rolle, hvor du skal tage styringen og skabe overblik
  • Du har gode evner indenfor købmandskab og god forretningsforståelse
  • Du er tillidsfuld, velformuleret og god til at kommunikere med alle interessenter, herunder leverandører, kunder, samarbejdspartnere og kolleger
  • Du arbejder struktureret, vedholdende og effektivt og trives i et travlt miljø
  • Du er udviklingsorienteret, strategisk tænkende, arbejder struktureret med dine opgaver og er god til håndtering af processer
  • Du er analytisk stærk og har god teknisk forståelse
  • Du taler og skriver dansk på forretningsniveau og kan begå dig på engelsk i en forhandling
  • Du har solide IT-kundskaber, herunder Excel og erfaring med ERP-systemer

Virksomheden tilbyder

Hos Give Steel vil du opleve en uformel stemning og et godt kollegaskab i en løsnings- og udviklingsorienteret virksomhed. Du vil opleve en hverdag i en ejerledet virksomhed med en flad struktur, hvor der er stor grad af dynamik og kort vej til handling.

Du får en spændende og afvekslende arbejdsdag i et miljø, hvor der er kontinuerligt fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Du får ansvar, fleksibilitet og medindflydelse, og du vil møde en åbenhed i virksomheden for at vidensdele og hjælpe hinanden i mål.

Moderne vækstvirksomhed med fokus på bæredygtighed og socialt ansvar

Give Steel er en førende leverandør af EPD-deklarerede stålkonstruktioner i Nordeuropa og blandt Danmarks største materialeleverandører til byggeriet. Virksomheden tæller over 600 medarbejdere og har afdelinger på fem lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion er placeret i Brande, Salg og Teknik i Søren Frichs Parken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen.

Give Steels stålkonstruktioner bruges til såvel offentligt som privat byggeri, herunder data- og logistikcentre, sportsarenaer, industribygninger, erhvervsbygninger, samt til miljøcertificerede byggeri. På referencelisten er bl.a. Light house i Aarhus, KB Hallen og Ilulissat Isfjordscenter på Grønland. Læs mere om konkrete projekter her: https://givesteel.com/referencer/.

Virksomheden har commited sig til Science-Based Target initiativet (SBTi) og har udviklet ”Den sociale bæredygtighedsberegner”- et værktøj til måling af social bæredygtighed. På internationalt plan er virksomheden præmieret for flere konstruktionsdesign og har modtaget flere priser for sit sociale ansvar under ambitionen: ”WeGrowPeople”, der også er omdrejningspunktet for medarbejderudvikling.

Har ovenstående vakt din interesse?

Smedegaard HR varetager rekrutteringsopgaven på vegne af Give Steel A/S. For information om stillingen, kontakt Senior Recruiter Christina Smedegaard direkte på tlf. 4280 1050.

Ansøg stillingen ved at uploade CV og ansøgning direkte til Smedegaard HR her. Vi glæder os til at høre fra dig.