Ny Instagramprofil – et led i vores vækststrategi

Give Steel er i vækst og virksomhedens social medie strategi skal derfor understøtte behovet for øget rekruttering og højere kendskabsgrad i udlandet.  Derfor har vi etableret en profil på Instagram, der giver indblik i vores virksomhed og viser nogle af vores mange flotte stålkonstruktioner.Hver fjerde dansker bruger dagligt Instagram, som i dag er Danmarks tredjestørste sociale medie.


For Give Steel er Instagram en mulighed for visuelt at sætte fokus på virksomheden både i Danmark og i udlandet. Vi vil på kanalen gerne vise nogle af vores mange stålkonstruktioner og styrke vores kendskabsgrad især hos den yngre målgruppe. Give Steel vil fortsat også være aktive og til stede på både Facebook og LinkedIn – men hvert medie har sin egen strategi. Fordi Instagram er båret af det visuelle, er der her et markant større fokus på det visuelle frem for det tekstuelle. Det betyder også, at det indhold der kommer på Instagram ikke nødvendigvis kommer på vores andre sociale kanaler, da vi tilstræber at hver kanal bringer unikt indhold.

En stor del af Instagrams følgerskare er den yngre generation – en vigtig målgruppe i forhold til Give Steel´s employer branding, da succesfuld rekruttering de følgende år vil være afgørende for vores videre vækst. Vi glæder os til at give kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og andre interessenter et indblik i virksomheden på Instagram – og ikke mindst vise nogle af vores store og flotte stålkonstruktioner.

På profilen, der hedder give_steel, tilstræber vi et æstetisk udtryk, der underbygger virksomhedens grafiske linje og afspejler vores corporate image. Vi håber, at du vil følge med.

Find og følg profilen her.