Fordele

Lavere konstruktionshøjde

Idet GSY BEAM® integreres i dækket, fylder den minimalt under underkant dæk. Denne gevinst ved en slankere dækkonstruktion kan udnyttes til ekstra rumhøjde. Det giver mere arkitektonisk frihed og kan muliggøre føringsveje for installationer, som ellers ville have været udfordrende. Den lavere konstruktionshøjde kan også udnyttes til lavere etagehøjde, som kan betyde lavere omkostninger i forhold til opførelsen og løbende lavere omkostninger til opvarmning og afkøling af bygningen eller deraf mulighed for en ekstra etage. Benyttes GSY BEAM® i kælderkonstruktioner, kan udgravningen minimeres.

Nemmere HVAC-montage

GSY BEAM® giver mulighed for mindre nedstik under underkant dæk, hvilket gør montagen af HVAC-installationer nemmere. Der skal ikke koordineres huller for gennemføringer gennem bjælker, og pladsforholdene under underkant dæk og over evt. nedhængt loft kan optimeres uden at gå på kompromis med arkitekturen.

Bæredygtighed

Udover den økonomiske gevinst ved en potentiel lavere bygningshøjde, betyder den mindskede klimaskærm et lavere varmeforbrug og varmetab og dermed mindre CO2-udledning.

Ved optimering af hver enkel bjælke optimeres materialeforbruget til produktionen af hver enkel GSY BEAM®.

Fleksibilitet

Enhver GSY BEAM® skræddersys altid til det aktuelle projekt. Grundet sin fleksibilitet kan GSY BEAM® anvendes til stort set alle formål. Udformningen er fleksibel og tilpasses altid kundens behov i forhold til funktion og geometri. GSY BEAM® produceres med pilhøjde efter behov og med støbeskørter, forstærkninger, værnholdere og huller til de formål, som ønskes. Den kan indgå som simpel enkeltspændt bjælke i en dækkonstruktion men kan også indgå som en del af en mere statisk- og geometrisk udfordrende konstruktion, som et kontinuerligt system, udkraget bjælke, gerberdrager med charniersamling, kantbjælke og som under- eller overflange i et gitter.

Det er Give Steels ønske at være så fleksibel som mulig i design, opbygning og anvendelse af GSY BEAM®. Det vigtigste for Give Steel er at være fleksibel og at opnå det bedste resultat for det endelige projekt. Derfor tilbyder vi samarbejde fra et tidligt tidspunkt i projekteringsfasen. På den måde opnås de bedste løsninger i et stærkt fagligt samarbejde.

Lav leveringstid

Give Steel opererer ikke med standardleveringstider, da ingen projekter er ens, og afhængig af mængde, etaper, kompleksitet og stade på projektet varierer leveringstiden altid. Vi tilstræber altid at levere hurtigst muligt, og leveringstidsplanen koordineres altid i samarbejde med kunde, entreprenører og rådgivere.