Lager- og logistikoperatørelev
Vil du have en alsidig lageruddannelse i en virksomhed, som kan udfordre og udvikle dig både personligt og fagligt,
så er du måske den lager- og logistikelev, som vi mangler.
Om stillingen
Som lager- og logistikelev bliver du specialiseret inden for logistik og lagerstyring.
Ved uddannelsens start udarbejder vi en uddannelsesplan sammen med dig, så vi sikrer, at du når igennem det, du skal.
Du bliver én ud af tre elever inden for lager og logistik.
Hvem er du?
Om du er ung eller ønsker at gå i voksenlære, er ikke afgørende.
Det vigtigste er at du udviser initiativ og arbejdsglæde. Er motiveret og nysgerrig efter at lære nyt, og åben for at modtage vejledning
Vi tilbyder
En spændende uddannelse inden for lager og logistik, med afvekslende opgaver, hvor du får mulighed for at kombinere teori og praksis og får gode kolleger i et uhøjtideligt miljø.
Er stillingen noget for dig?
Så send en skriftlig ansøgning og dit CV til os.
Vi tager imod ansøgninger løbende, men vi vil gerne have dig i gang til januar 2024.
Ansøgningen sendes til CRS-vejleder, Henriette Leth, på mail: hel@givesteel.com
Eventuelle spørgsmål til stillingen rettes også til Henriette Leth på tlf. 30900326.
Om Give Steel
Give Steel A/S er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa og en af Danmarks største materialeleverandører. Virksomheden tæller 600 medarbejdere og har afdelinger på fem lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion er placeret i Brande, Salg og Teknik i Søren Frichs Parken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen. Alle stålkonstruktioner er danskproducerede i et ansvarligt produktionsmiljø med hjælp fra avanceret robotteknologi på fabrikken i Brande.
Give Steels stålkonstruktioner bruges til såvel offentligt som privat byggeri, herunder data- og logistikcentre, sportsarenaer, industribygninger, erhvervsbygninger, samt til miljøcertificerede byggerier. På referencelisten er store anlægsprojekter og spændende byggerier som Lighthouse i Aarhus, Isfjordcenteret på Grønland og KB Hallen. Læs mere om konkrete projekter her: https://givesteel.com/referencer/
Som en del af sin bæredygtighedsstrategi arbejder Give Steel med den tredobbelte bundlinje, herunder rapportering af klima og socialt regnskab. På internationalt plan er virksomheden præmieret for konstruktionsdesign og har modtaget flere CSR-priser for at tage socialt ansvar under ambitionen: ”WeGrowPeople”, der også er omdrejningspunktet for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Læs mere her: https://givesteel.com/social-ansvarlighed/