Faguddannet kantinemedarbejder

Give Steel, Brande & Aarhus

Brænder du for god mad?

Til vores faciliteter i Brande og Aarhus søger vi en kollega med køkkenfaglig baggrund. Vi er kendt for at have ”verdens bedste kantine” på begge lokationer – og sådan vil vi gerne have, at det fortsætter med at være. Men vi mangler ekstra hænder og søger derfor en ny kollega.

Arbejdsopgaver

Du vil blive en del af et team på 10 kolleger hvor humøret er højt og madglæden stor. Din primære lokation vil være vores kantine i Brande hvor vi bespiser 250 mennesker i døgnet. Med jævne mellemrum vil der forekomme køkkendage i vores kantine i Aarhus hvor 30-40 mennesker bespises dagligt.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Tilberedning af morgenmad og frokost.
  • Servicering af kantinens gæster samt i vores mødelokaler.
  • Tilberedning af varmt og koldt køkken, salatbuffet og bagning
  • Deltage i menuplanlægning i fællesskab med dine kolleger.
  • Rengøring af køkkenet samt give en hånd i opvasken

Stillingen er ca. 30 timer (arbejdstider ca. 6.30-13.30) Vi er fleksible i forhold til fordeling af timerne på en 4 eller 5-dages arbejdsuge. Forventet opstart: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Om dig:

  • Du er uddannet kok / cater eller har en anden relevant køkkenfaglig uddannelse.
  • Dit faglige niveau er højt og du har mod på at dele ud af din viden og erfaring, samt bidrage til at holde standarden i vores kantine.
  • Har fokus på madspild
  • Som person er du stabil, fleksibel, og så har du et smittende godt humør.
  • Taler dansk og engelsk, da Give Steel er en international virksomhed med medarbejdere af forskellige nationaliteter.

Vi tilbyder til gengæld…

En spændende jobmulighed med ansvar, plads til kreativitet og gode kollegaer. En arbejdsplads der tager socialt ansvar og sætter den enkelte medarbejders trivsel og udvikling højt. En arbejdsplads hvor der er plads til at udvikle sig fagligt og personligt. Foruden kantinen i Brande driver Give Steel et kontor med kantine i Aarhus, der kan bruges til kollegial sparring. Vi tilbyder gode arbejdsforhold og en uformel omgangstone, samt pensionsordning og sundhedsforsikring i tillæg til lønnen. Løn efter kvalifikationer.

Er du vores nye kantinemedarbejder?

Brænder for god mad af høj kvalitet? Er du kreativ– og har du fokus på sundhed, trivsel og rummelighed samt bæredygtig mad? Så send din ansøgning og CV til ansogning@givesteel.com med mærket ”Kantinemedarbejder”.

Kun udvalgte kandidater vil blive kontaktet. Har du spørgsmål til stillingen kan Mette Iversen kontaktes på tlf.: 27933230

Om Give Steel A/S

Give Steel er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa og blandt Danmarks største materialeleverandører til byggeriet. Virksomheden tæller over 600 medarbejdere og har afdelinger på fem lokationer i tre lande. Alle stålkonstruktioner er danskproducerede i et ansvarligt produktionsmiljø med hjælp fra avanceret robotteknologi. Virksomhedens hoveddomicil og produktion er placeret i Brande, Salg og Teknik ligger i Søren Frichs Parken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen. Stålkonstruktioner bruges til såvel offentligt som privat byggeri, herunder data- og logistikcentre, sportsarenaer, industri- og erhvervsbygninger, samt til miljøcertificerede byggerier. Give Steel har modtaget flere CSR-priser for at tage socialt ansvar.