Give Stålspær A/S ændrer samhandel med tømrer- og byggemarkeder

Give Stålspær har pr 1. juli valgt at opsige alle eksisterende samhandelsaftealer med tømrer og byggemarkeder

Det er derfor ikke længere muligt for tømrerhandler og byggemarkeder at få tilbud fra Give Stålspær A/S. Opsigelsen af samhandelsaftalerne er en af de forandringer, der følger i kølvandet af virksomhedens vækst og overordnede ”Best in Class” strategi. En strategi der skal styrke virksomhedens markedsposition og sikre den bedst mulige service og købsoplevelse hos vores primære kunde- og markedssegment.

Under 5 % af vores tilbud til danske tømrerhandler og byggemarkeder blev til ordrer. Det betyder reelt set, at 95 % af vores tilbudsarbejde ikke har været værdiskabende, hvilket naturligvis hverken er rentabelt eller lever op til vores strategiske beslutning om at være ”Best in Class”. For fremtiden vil Give Stålspær A/S derfor selv gå direkte til de enkelte kunder indenfor segmentet halbygger, tømrermestre, tømrer og privatkunder.