130 tons stålkonstruktion til sønderjysk verdensfirma

Dansk verdensfirma med stor afdeling i Tønder udvider med global marketingafdeling. Give Steel leverer stålkonstruktionerne til byggeriet.

Den nye tilbygning bliver bygget i samme stil som det eksisterende byggeri, der er bygget i den særlige byggestil, man forbinder med marsken i Sønderjylland. Give Steel har leveret stålkonstruktionerne til byggeriet, som er i to plan og opføres i glas, stål og træ.

 

Stålkonstruktionerne er som alle vores stålkonstruktioner produceret på fabrikken i Brande, hvorfra de er transporteret til byggepladsen i Tønder. I alt har Give Steel leveret omkring 130 ton stålkonstruktioner.

 

De eksisterende bygninger er været arbejdsplads for over 200 ansatte i Tønder og med tilbygningen bliver der plads til endnu 50 medarbejdere.

Byggeriet, der har kostet et tocifret millionbeløb, forventes færdigt i første kvartal 2021.