K.B. Hallen får Den Europæiske Stålpris

 fra oven 18V8828 7cm

En enig dommerkomité har peget på K.B. Hallen som dansk vinder af den mest prestigefyldte pris i branchen – Den Europæiske Stålpris, Award of Merit. Prisen udloddes hvert andet år.

Prisen, der gives af The European Convention for Constructional Steelwork (ECCS), gives på baggrund af den kreative og exceptionelle brug af stål ved genopførslen af bygningen. Den enige dommerkomité, der består af seks stål-specialister, fremhæver desuden konstruktionens enkelthed, hvor stålbuerne understøtter elementer af beton, og indgår i både tag- og dækkonstruktioner. 

Den internationale stålhæder går helt konkret til K.B. Hallen som bygherre, Christensen og Co. Arkitekter, Rambøll som rådgivende ingeniør, Einar Kornerup som hovedentreprenør og Give Steel for arbejdet som stålentreprenør. Samarbejdet hyldes for genopførslen af K.B. Hallen, selvom hallen ikke er opført i en tro kopi, men til gengæld er genopbygget i en mere tidssvarende fortolkning.

Nye stålbuer

Den moderne fortolkning kan blandt andet ses ved den nye stålbuer, der gør det muligt at få første etage til at fremstå som en form for svævende etage. Det har stillet store krav til vores stålkonstruktioners styrke og evne til at modstå svingninger. Stålkonstruktionerne kan evne ophængning af op til 50 tons lyd- og lysudstyr overalt i salen.

Den nye K.B. Hallen genåbnede for offentligheden i december 2018.

Selve prisoverrækkelsen foregår i Bruxelles den 14. oktober.

 

Se et udsnit af vores andre spændende projekter her.