Give Stålspær leverer stålkonstruktion til Troldtekt

Give Stålspær leverer og monterer stålkonstruktion til udvidelse af Troldtekts produktion i Troldhede, Vestjylland.

Give Stålspær har den seneste tid opført skelettet til Troldtekts nye produktionsfaciliteter i Vestjylland.

Troldtekt er en fremadstormende producent af akustikplader, der igennem de seneste år har oplevet en betragtelig vækst. Udvidelsen skal sikre, at virksomheden kan følge med det opsving, som byggebranchen har mærket de seneste år.

“Troldtekt udvider deres fabriksanlæg med produktion, tørrehaller og vådlagre. Stålkonstruktionerne er en kombination af flere haller bygget i forlængelse af hinanden,”  lyder det fra Projektleder i Give Stålspær Rikke Elbæk Sørensen, der samtiden fortæller om det næste skridt i projektet:

”Den første hal er rejst. Ved siden af denne kommer en lignende, der støder op til en større hal med gitterspær der spænder over 40 meter. Dertil kommer tre små bygninger, der bygges sammen med de eksisterende konstruktioner”