Byggeleder i Københavnsområdet

Vi søger nu en byggeleder til byggepladser i Københavnsområdet. Der er tale om et karrierejob for dig, der søger stor frihedsgrad, masser af ansvar og tæt kundekontakt i en spændende virksomhed i stærk medvind.

Du får ansvaret for at lede vores projekter på sjællandske byggepladser herunder:

  • Planlægning og projektstyring
  • Styring af underleverandører og leverancer
  • Økonomi- og tidsstyring på byggepladsen
  • Kvalitetssikring
  • Tæt kundekontakt
  • Byggepladstilsyn

Din profil

Du er bygningskonstruktør, ingeniør eller lign. Det vigtigste for os er, at du har erfaring med byggeledelse, og at du er kvalitets- og detaljeorienteret. Du skal kunne holde mange bolde i luften uden at miste overblikket. Du er udadvendt, serviceminded og imødekommende. Du er stærk i kommunikation både på dansk og engelsk og arbejder resultatorienteret, struktureret og målrettet.

Du kommer til at spille en central rolle for Give Stålspærs aktiviteter på Sjælland og vil være betydningsfuld for vores Best-in-Class strategi, der sigter mod øget eksport til de Nordeuropæiske lande.

Om os

Vi er Danmarks førende leverandør af stålkonstruktioner til byggeindustrien i Danmark og en betydende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa. Vi anerkendes for solide aftaler og rigtige løsninger, baseret på ansvarlighed, præcision og fleksibilitet. Vil du have en fremtid i en dynamisk virksomhed med frihed og en uformel omgangstone? Vil du gøre en forskel? Tør du tænke anderledes? Og kan du sikre et optimalt samarbejde på tværs af organisationens afdelinger. Så er det dig, vi søger!

Henvendelser vedr. stillingen kan ske til Jesper Nyborg på jn@givestaalspaer.dk eller på tlf. 75 73 12 18.

Ansøgning sendes til info@givestaalspaer.dk og mærkes “Byggeleder”.
Vi ansætter hurtigst muligt men behandler løbende indkomne ansøgninger.